Dag 15

I dag var vores sidste fulde dag i Tokyo. Vi brugte den på at tage til Yokosuka, hvor Catrine havde en aftale med Ai, som er en tatovør, som før har arbejdet i Miami, hvor de mødtes. Dette blev resultatet (note: stadig rød og hævet)

 

Vi har blandede følelser om vores hjemtur i morgen, men vi har fået styr på billetter til lufthavnen og pakket kufferter, så vi er godt parat.

Vi glæder os til at se alle vores venner og familie igen.

Farvel Sakura Ikebukuro og tak for alt jeres hjælp!

Dag 14

I dag lallede vi igen lidt rundt, denne gang mest bare i vores eget område Ikebukuro. Vi startede med at gå i Sunshine City og kigge lidt dér. Vi bestemte os for at spise crêpes til frokost.

Obligatorisk melon-float

Derefter gik vi i Parco og til sidst endte vi i Oicity, hvorefter vi gik hjem og kølede lidt af.

Omkring klokken 18:00 bestemte vi os for at finde noget aftensmad. Vi endte på en meget lille, mørk restaurant, hvor vi næsten blev behandlet som familie. Vi fik mere mad end vi nogensinde ville kunne spise på en gang. Først kom der en kæmpe bøf, som blev stegt og skåret ud ved bordet. Så kom der salat og bønner. Da vi troede dette var alt blev vi igen overraskede, da der også blev serveret en stor skål ris og suppe til os begge. Masser og masser af mad. Vi var dog også nødt til at levne en del.

Mad

Mere mad

Endnu mere mad

Vores rester

Dag 13

I dag indledte vi den første af to lalledage, som egentlig bare går ud på at udholde varmen og få sat gang i Japans økonomi ved at bruge vores surttjente penge. I dag tog vi derfor igen til Harajuku og Shinjuku for at kigge på lolita. Overraskende nok købte Mette intet i Harajuku, Catrine derimod fik købt en taske, en pung og et sæt nattøj (med Batman!).

Da vi kom til Shinjuku og havde lokaliseret den skumle opgang til Closet Child og var færdige dér var vi lidt fortabte, da vi ikke helt vidste hvor Marui One lå. Vi spurgte en dame på gaden, der delte noget reklame ud og hun var så fantastisk super venlig at gå med os HELE vejen derhen, hvilket ikke kun var et par hundrede meter, men over adskillige lyskryds og gennem en masse små gader. Hun er hermed udnævnt til dagens heltinde.

Spejlet i Moi-Même-Moitiés prøverum overbeviste Mette om at hun var nødt til at tage en Silent Moon OP med hjem.

Vi spiste aftensmad på en mexicansk bar i Ikebukuro.

Melonsodavand med vanilleis. NAM :D

Dag 12

Onsdag tog vi til Kamakura for at kigge på nogle gamle, mere traditionelle dele af Japan. Vi købte et pas til et lille Odder-gris-agtigt tog, som kørte mellem Enoshima og Kamakura. Kamakura er meget kendt for sin store Buddha-statue, som vi også var oppe og besøge. Vi spiste en crêpe og tog hjem inden en form for festival startede, da der begyndte at være rigtig mange mennesker.

Dag 11

Tirsdag tog vi til Ueno for at se de museer, der var lukket sidst vi kom derud. Det var rigtig sjovt. Vi startede på Science Museet, hvor der trods manglende engelske beskrivelser var rigtig spændende. Der var meget interaktivt og de frivillige arbejdere/guider gjorde meget for at få os til at forstå, hvad det hele handlede om, trods en sproglig barriere. Der var blandt andet vores ’asiatiske bedstefar’, som viste os tryllekunstner med noget trykbaseret videnskab. Der var også udstillinger med biodiversitet, dinosaurer og universet.

Forever alone spejl

Busken bliver vildt ked af det hvis du kravler på den. Og er en ond kaukasisk dreng. 

RAWRRRR!!!

Derefter tog vi på nationalmuseet, som indebar en masse traditionel kunst fra edo-perioden. Efter vores super-fun-time på science museet var det ikke helt så spændende at kigge på højtidelige, støvede kunstværker, men det var nu meget hyggeligt.

Vi gik en runde i parken overfor museerne før vi tog hjem. I parken fik vi en shaved ice (en form for slushice) og spiste et let måltid, da vi ikke rigtig var sultne.