fredag den 20. juli 2012

Dag 7

I dag har været en rigtig dansk dag. Vi startede med en plan om at tage tilbage til Ueno for at se de mange museer, der ligger derude, men da vi trådte udenfor hotellet følte vi lige pludselig at der sådan set var trøje-vejr og dette måtte udnyttes til fulde, så vi ombestemte os og fik rutevejledning til Takao-san. Takao er et mindre bjerg med helligdomme, som ligger cirka en time udenfor Tokyo.

Da vi kom derud viste vejret sig at blive mere og mere dansk, da det begyndte at så ned i lårfede stråler. Vi blev hurtigt gennemblødte og det blev ikke til ret meget sightseeing på bjerget. Til gengæld var Mette ved at dø i kabelvognen på vej ned som følge af de lidt mistænkelige lyde.











På vej hjem i toget udmærkede alle japanere sig ved at være fuldstændig knastørre og pæne, mens vi lignede druknede mus.

Vi er overbeviste om at når de grinede, grinede de af os. Det var fortjent.

Så tog vi hjem og købte aftensmad i 7eleven, da vi var våde og ugidelige.

For resten købte Catrine en Yoshi-bamse i går. Det tog cirka 10 minutter at tage et billede af den. Her er det.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar